Chokolade er stærk kost

Jeg henter eftermiddagskaffe, som jeg så tit gør, inde på min yndlingsemmerys der ligger lige ved vandkunsten. Ind kommer en mor med sine to børn og skal have muffins. Hendes spørgsmål kommer dog bag på mig; “chokolademuffinsne, er de meget stærke”? Jeg synes den søde mand der står i Emmerys tog morens spørgsmål helt roligt, omend jeg var ved at vende mig om og fortælle hende, at hendes børn aldrig ville synes at noget var stærkt, medmindre hun sørgede for at fortælle dem det (eller hun serverer en ordenlig omgang thaichili som ville give selv chili-Klaus vand i øjnene).

Og min pointe rammer ikke kun denne mor, men mange, der siger til børnene, at de nok ikke kan lide dette eller hint, eller at en given fødevare er for stærk, eller sur eller bitter eller andet, uden at give sit barn eller sine børn en reel chance for at danne sin egen smag. Med viden om og erfaring med forskellige smage. Hvis du aldrig har smagt bittert kan det måske føles som om du ikke kan lide det,  når du først smager det. Ikke fordi du ikke kan lide det, men fordi din hjerne ikke er koblet til dine smagsløg indenfor denne smag og fordi din hjerne faktisk ingen erfaring har med bitre fødevarer. Dvs du kan ikke afkode at det er bittert, du smager.

Og denne mor, der var bange for at chokolademuffins var for stærke for hendes børn, må selv mangle en indsigt i og erfaring med sine egene smagsløg i og med at hun kan kalde chokolade stærkt. Bittert ville nok have været min beskrivelse af chokolade. Mørk chokolade. Og måske 80 % mørk chokolade. Men chokolademuffins, nej vel? Min største bekymring ved at give mit barn en chokolademuffins sådan en mandag eftermiddag, ville være sukkerindholdet ift. den mængde mad de indtager. For en muffin tager jo plads for rigtigt mad. Men det er en helt anden snak. Den snak kan vi tage en anden gang.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s