At være eller ikke at være

…syg.

Jeg kan egentlig mest komme i tanker om dårlige ting, ved at være syg. Altså, det helt åbenlyse såsom feber, snot, generelt ubehag, træthed osv, men derudover er der jo den primære bivirkningning, hvis man kan sige det, som er manglende social adfærd; jeg kan hverken tage på arbejde, mødes med venner, gå ud, eller andet, dels fordi jeg ikke orker det og dels fordi jeg ikke kan være bekendt, at sende sorteper i form af influenza videre. Og det vil sige at mit socale behov overhovedet ikke er opfyldt, når jeg er syg. Derudover er jeg også for syg til at være kreativ, til at hygge mig med at bage en kage eller lignende aktiviteter og det efterlader mig med Netflix, Mofibo, radio og bøger. Og her kommer vi så til det eneste positive aspekt af, at være syg; jeg får læst en del og får lyttet en del til radio. Netflix har jeg næsten ikke brugt denne gang, men det kan jo skyldes at jeg føler, at jeg har været gennem den del af deres udvalg, jeg bryder mig om. Så Radio 24-syv er blevet skamlyttet og Mofibo (samt nogle biblioteksbøger) er blevet læst. Så her får i min top ti over hvad man kan bruge en (syge-)dag i sengen på.

1. Radio 24-syvs programmer er jeg generelt rigtig begejstret for. Ovenud begejstret er jeg dog for Romerriget, hvor værten er Knud Romer og emnet kan være hvad som helst. Prøv det, han er lidt ligesom opera; enten hader du ham eller også elsker du ham. Needless to say, jeg elsker ham. På den sobre måde, forstås.

2. Ingefær-citron-honning-the. Skræl ingefær, i med citron og honning og kogt vand på. Gentag ved behov.

3. Hvor blev du af Bernadette, af Maria Semple, læst på Mofibo. Iøvrigt også månedens bog i læseklubben hos Emily Salomon.

4. Marcipanæg (som trøst, ingen øvre grænse for hvor mange man må indtage, når man er syg. Det er der til gengæld nok, hvis man er rask).

5. Flaskens ånd, værten er Poul Pilgaard Johnsen, på Radio 24-syv nok engang. Flaskens ånd kan især anbefales, hvis du er syg i weekenden. Så kan du ikke gå ud, og det er synd. Men nyd eventuelt en romtoddy eller glas rødvin (hvis det ikke river for meget i halsen), mens du lytter. Pilgaard er fantastisk, fordi han formår at trække noget reelt interessant ud af alt lige fra professorer til pornostjerner. Ja, det skal man ikke kimse af. Jeg er vild med hans spørgsmål, hans bløde stemme og Radio 24-syv.

6. Nu er du træt af underholdning, men fortvivl ej, for du kan lade dig distrahere af et godt skænderi i Cavlingkomiteen også på 24-syv (nej, indlægget er ikke sponsoreret, jeg er bare ensporet i min lytning). Og hvis du er raskere, kunne det måske være tid til at finde strikketøjet frem eller noget andet du kan nørkle med. Ikke bevæge dig, blot bevæge finmotorikken. Det var jeg så ikke, så jeg er endnu ikke helt færdig med sofapuden, selvom der kun mangler et lille stykke.

7. Istedet tog jeg et langt varmt bad, uden at vaske hår (når det er langt tager det timer at tørre ordet er ikke godt for forkølelsen, eller havde jeg naturligvis vasket det). Ind i seng med varmen i kroppen og jeg havde husket at skifte sengetøj, så alt i alt ok.

8. Så blev jeg lidt friskere (og dagen var gået og vi var sikkert på dag 5 i sygeforløbet, men altså, hvis man ikke mere meget syg kan listen nok godt nåes på en dag). Jeg tog fat i Svend Brinkmans “Stå fast” og grinehostede mig igennem hans betragtninger over selvhjælpsgenren. Har aldrig selv læst genren, men kan godt genkende slagord og lignende fra medierne.

9. Så var det tid til en ordentlig frokost, en veninde vovede sig ind hos mig og vi prøvede denne opskrift på lækkert soltørrettomat smøre pålæg, en tunsalat og en humus med godt rugbrød til. Maden var dejlig og selskabet var skønt.

10. For mig var det nu søndag morgen og jeg følte mig en anelse bedre tilpas. Så jeg gik ud og spise morgenmad, yoghurt med granpola, en vidunderlig nybagt croissant, og en solid vappucino.

Ok. Så er jeg tilbage til livet.

Reklamer

2 thoughts on “At være eller ikke at være

  1. Sødeste Trine! Har lige opdaget din blog (på Anitas anbefaling) og det er så dejligt at læse dine indlæg. Og jeg har fået dig ind i mit lille kartotek på Bloglovin, så jeg helt automatisk får besked, når du har skrevet et nyt indlæg. Fantastisk!

    Skal helt klart have skrevet mig op til “100 måder og redde verden på”. Det lyder lige som en bog efter min smag. Til gengæld er jeg overrasket over dine radiopræferencer. Har ikke lyttet til Radio24syv siden deres spæde start og var ikke særlig imponeret dengang. Kan være de skal have en ny chance.

    Godt at du er blevet frisk igen. Jeg håber vi ses på søndag til leg ellers en anden dag snarest.

    De aller bedste hilsner
    Sine

    Like

    1. Tak søde Sine, dejligt du læser med. Og lidt spændende:-) Helt anderledes end blot at skrive til skrivebordsskuffen, eller word, om man vil.

      Ja, læs bogen, den er hurtigt læst og virkelig god, fordi alle rådene kan man forholde sig til. Jeg ved dog, at du gør mange af tingene i forvejen.
      Mht. radiopræferencer, så mangler jeg måske bare god inspiration? Skriv endelig, hvis du har den slags.

      Vi sessøndag til leg, hvis I er friske når I kommer tilbage til Kbh. vvi gider også godt komme til jer!
      Kærlig hilsen
      Trine

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s