Hverdagsfilosofi på tapetet; de store institutioner

Medierne er fulde af det og på onsdag -i overmorgen- træffes en stor beslutning omkring store institutioner i København. Med store institutioner menes institutioner på over 500 børn. Her er særligt tale om fritidsinstitutioner.

De store institutioner er til debat især blandt forældrene fordi man med uro i maven tænker på burhøns og ulemperne ved, at stuve børn sammen som sådan samt de få fordele der er; alene økonomiske og kun for kommunernes økonomi.

Selvom kommunerne sparer en masse penge ved at stuve vores børn sammen som stakkels burhøns og argumenterer for det med argumenter som eksempelvis større pædagogisk sparring og fleksibilitet og muligheder ved sygdom, så er jeg ikke så naiv, at jeg forestiller mig at de sparede basseører ender i forældrenes pung. Nu er jeg enlig forsørger og får i forvejen nedsat betaling til min datters børnehave, så jeg hverken fortjener eller forlanger mere på den konto, og en lavere betaling ville heller ikke være noget, der kunne få mig til, at synes om store institutioner.

Men hvor går de sparede penge så hen? Til en bedre normering? Til kompetenceudvikling eller andre tiltag der kan gøre pædagogerne endnu bedre til at håndtere den nye situation? Til flere ture? Til specialpædagogiske tiltag? Næ, såmænd. Intet af det er der tale om. Kun ren besparelse.
Her er det så jeg tilfældigvis lytter til radio 24-syvs Romerriget, hvor emnet netop er; store institutioner. Og udover, at der er en stakkel fra dansk Folkeparti i røret, som når at fortælle, at der er afsat 700 millioner til børne-unge-området, men desværre ikke kan love eller garantere eller egentlig selv ved om han synes, at det er en god idé, at disse penge eller blot nogen af dem skulle være afsat til en bedre normering, så er Grethe Kragh-Müller også i studiet og hun er til gengæld noget skarpere. Således får hun sat spot på eksempelvis problemet med at vi ikke ved hvad det gør ved vores småbørn, børn og unge at spærre dem inde som burhøns, samt át det intet pædagogisk formål har. Kun og alene en spareøvelse. Og så siger hun de magiske ord; vi ved ikke om børn får de kompetencer til at handle etisk og empatisk, når de ikke har en nær tilknytning med nogen lille gruppe eller enhed. Vi ved kun, at der på småbørnsområdet er store problemer på tilknytningsfronten hvis man har dem i institutioner større end 100 (yes yes, lige præcis det, vi alle har læst i avisen).

Og så slår det mig, at jeg, engang i min fjerne fortid, læste en etisk teori, der helt klart kan bruges som basisteori for netop denne tanke om tilknytning. Erik Klawonss etik. Den del af den, der kan bruges her er den del der beskriver hvordan man har en nærmere etisk tilknytning til dem der står en nærmest. Således vil tilskyndelsen til at handle etisk være størst for dem du er tættest på. Altså din familie, dine børn og kone/mand. Dernæst kommer dine venner og din fjernere familie (for nogle er det lidt omarrangeret i inderkredsen, men you get the picture). Dernæst de mennesker der er i ens klasse/arbejde (den tætte men ikke familiære gruppe), så kommer nærområdet og så Danmark, og til allersidst kommer de andre steder rundt om i verden. Desuden mindes jeg, at hvis man kunne identificere sig med dem, der havde brug for ens empati og etiske handling, så var det sådan set en fordel (for dem), idet du vil have størst tilskyndelse til at handle etisk hvis du netop enten er i nær gruppe med dem eller hvis du kan identificere dig med dem.

Klip til store institutioner… For selvom Klawonss teori er noget mere omfattende end ovenstående, så er det egentlig i korte træk det, vi har brug for. Hvis børnene ikke får den basale tilknytningskompetence udviklet, ikke blot til mor og far men også til den nære gruppe, som groft sagt må være daginstitution og skole, så kan det få konsekvenser for deres empati og etiske handlinger på sigt. Dels for deres empatiske forståelse og handlinger og dermed deres etiske valg og handlinger.

Good enough for the philosophers, good enough for me. Kære politikere, er det også godt nok til jer? Eller handler I kun ud fra økonomiske incitamenter. Og forresten, gik I i en stor eller lille institution som børn??

PS. Det var et enkelt rationelt argument. mon ikke der findes flere? Rationelle, følelsesmæssige og evidensbaserede?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s