Legetøj; lidt, meget eller overflod?

Jeg synes min datter har rigtig meget legetøj. Punktum.

Legetøj og gaver, der er legetøj har jeg forsøgt at begrænse de første par år af hendes liv. Derefter har jeg forsøgt at begrænse det til hvad hun selv ønsker sig (hvilket er reelt ingenting, men i praksis blomster og popcorn). Til jul ønskede hun sig en fjernstyret bil (og blomster og popcorn), så hun fik fire (!!) fjernstyrede biler. Balancen mellem på den ene side, at lade velmenende bedsteforældre og familie og venner give en gave, de har lyst til at give min datter, og på den anden side at undgå, at horde legetøj i uanstændige mængder, finder jeg rigtig svær. For hvis jeg gav slip ville vi have endnu mere legetøj og endnu mere der blot enten stod på hylderne og samlede støv eller lå på gulvet, efter der var leget med det i kort tid.

Netop nu leger hun, med det hun har og er der noget legetøj som hun i en periode ikke leger med, så pakker jeg det sammen og lægger det i kælderen. Vi finder ofte legetøjet frem igen, efter en tid, og bytter så kælderstatus med andet legetøj.

Men hvor går grænsen for, hvor meget legetøj børn kan have? Og hvem sætter denne grænse? Der kan jo næsten ikke være andre end os forældre.

En anden tanke i forbindelse med legetøj er, at der er legetøj jeg ikke vil have hun enten leger med, eller har for meget af. Enten fordi jeg synes det er med til at give hende et fordrejet billede af verden, eller fordi det er utrolig dyrt i forhold til hvad man får eller fordi det er lavet af plastic. Og det er der altså rigtig meget legetøj, der er. Jeg tænker ikke på ftalater og andre kemikalier (det gør jeg også, men det er børnelegetøj tjekket for i DK, så det er ikke min primære bekymring), men jeg tænker på hvor grimt plasticlegetøj er og hvilken æstetik, jeg giver min datter med videre i hendes liv. Og hvis jeg giver hende en masse plasticlegetøj (som hun NB ikke engang har spurgt efter), så tænker jeg, at hun kan komme til at foretrække plasticæstetik fremover. Det er naturligvis ikke sikkert, men hvorfor tage chancen? Og så er der endnu en ting; jeg synes det er så sjovt at lave legetøj selv. Det startede med nogle småting og en dukke og nu er det nærmest blevet en sport at se, hvad der kan laves selv. Ikke kun for at spare penge og miljø, men også for at lave noget, der kun er hendes.

…her er det vist snart på tide med nogle billeder af min datters værelse og legetøj…

Tilbage til det med gaverne, for det er faktisk der en reel udfordring udspiller sig, hvis manøvrer den mindste smule indflydelse på hvad ens barn leger med. En del gaver har jeg fået omdirigeret til årskort til diverse steder; zoologisk have, zoologisk museum, Tivoli, svømmehalskort, dage på SMK i deres lav-selv-kunst-værksted, til teaterture, og andet. Eller til feriekontoen, så der kan være lidt ekstra sjov på ferien. Men igen, i en verden hvor både vi og børnene har alt, kan det være svært at navigere i gaver og hvad man kan ønske sig. Og måske også svært at stoppe op og overveje, hvor meget legetøj ens barn egentlig har brug for og reelt leger med.

Hvad giver I? Har I overvejelser om legetøj, mængder, typer mv?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s