Hvad er kreativitet?

Mange opfatter mig som kreativ, fordi jeg kan finde ud af at bruge mine hænder, blandt andet til at sy, strikke, brodere (hej farmor!) ofte er jeg blevet spurgt om jeg ikke lige kan sy en ny lynlås i et par bukser, for jeg er jo så kreativ. Til det har jeg som oftest måttet svare, at jo, jeg kan nok godt, men nej, jeg er ikke skrædder. For jeg opfatter det ikke som særlig kreativt, at sy en lynlås i et par jeans. Jeg har stor respekt for håndværket bag, men trænger ikke til at øve mit lynlåshåndværk nævneværdigt.

Men hvis udøvelse af håndværket ikke er lig med kreativiteten, hvad er så?

Kreativitet er en finurlig størrelse, da den ikke sådan er at indfange. Mange gange har jeg hørt, at hvis man skal tænke kreativt, så skal man inspireres, eller finde inspiration. Det kan der godt være en vis sandhed i, men jeg må til gengæld også sige, at hvis jeg har en halv time til rådighed, så kan jeg sagtens tage min computer frem og skrive, og være kreativ, blot fordi jeg har tiden til det. Og det vil altså sige, at jeg også kan være kreativ på kommando. Det ved jeg, at jeg ikke er ene om. Mange kunstnere fortæller, når de bliver spurgt ind til inspiration og kreativitet i den sammenhæng, at de ikke sidder og venter på at deres kreative inspiration dumper ned i skødet på dem, men faktisk bare går igang og skaber.

Hvornår er man så kreativ? Og kan man lære at gøre det på kommando?
Jeg tænker, at jeg er kreativ når jeg på kommando (eller ved spontan inspiration) genererer idéer, hvad enten det er til mine egne projekter eller til arbejdsprojekter. Når jeg skal være kreativ på kommando, er jeg som regel stillet en opgave, jeg skal løse. Denne opgave starter jeg med at løse, ved at finde på mange forskellige idéer til løsningen. Når disse idéer er vendt og drejet nogle gange og gerne sammen med andre, så vælger jeg den idé, jeg går videre med. Hurtigt kan jeg konstatere om idéen holder og skal gennemarbejdes eller om den skal forkastes. Hvis nogle af idéerne fra første runde var tilpas gode, så gemmer jeg dem i en mappe og kan tage dem frem senere i processen. Som en tilføjelse eller måske blot senere som en selvstændig idé. Og sådan bliver jeg ved i den kreative fase. Dvs idégenerering og forkastelse af idéer indtil den rette er fundet. Derefter kommer udviklingsfasen, som også er kreativ, men på langt mere praktisk plan.

Sådan fungerer det egentlig uanset om jeg skal skrive, har idéer der skal udvikles, en løsning der skal findes til et konkret problem eller et nyt koncept der skal udvikles. Stort som småt, det er altid min metode. Og alligevel, så er det kun en brøkdel af sandheden. For årsagen til, at jeg kan være kreativ på kommando mellem kl. 9.00 og 17.00 er fordi jeg generelt søger og bruger min nysgerrighed. Når jeg er ude glipper jeg dårligt med øjnene, for at være sikker på at jeg får det hele med. Altid forsøger jeg at lade mig inspirere og søger aktivt nye oplevelser. Disse kan være alt fra en kunstudstilling til jævnligt at gå en anden vej hjem ind.

Men ovenstående er jo bare mig, hvad med jer? Har I tanker om de kreative processer? Og hvordan er I kreative?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s