Blæsne blade eller noget om skønne sprogforviklinger

Min datter og jeg cykler dagligt forbi flere blomsterbede. Og er der noget, vi kan blive enige om at elske (udover mad og bøger og leg og sang og Frozen og fletninger) så er det blomster. Naturligvis ikke bare blomster, næh vi har skam favoritter og en af de tunge favoritter netop nu er tulipaner. Tulipaner i maj. Lyserød er vel yndlingsfarven for 50 % af os, hvor de andre 50 % nok er mere fleksible hvad farver angår og blot er glad når tulipanerne netop er ved at springe ud, strunk og spændt, fyldt med mulighederne, verden i sin vorden. Tulipaner. Vi cykler forbi et af bedene og denne dag lyder det fra cykelbagsædet;

“Se mor, tulipanernes blade er blæsne.”

Ikke blæst. Ikke visne. Blæsne!

Sprog er noget af det mest forunderlige og det opfordrer konstant til leg og udforskning. Børn, der fortsat ikke behersker sproget perfekt (hvornår gør man det) og leger med sammensætning og ordforråd, er virkelig vidunderlige at være daglig tilskuer til. At blade kan være blæsne er jo ganske fantastisk. Hvad er så ikke muligt?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s