Hverdagsfilosofi og personligt ansvar -eller anledningen til flere spørgsmål end svar

Personligt ansvar -kan læses ind i det forestående valg.
For nogle uger siden var jeg ude i den smukke forårssol med min veninde og vi taler om bæredygtighed og grøn torsdag. Vi taler om min blog, som jeg først for nyligt har afsløret findes. Vi taler om, hvordan vi dog skal få ændret verden, når der er så meget at ændre og så få, der gør noget for det.
Hvordan ordene faldt mindes jeg ikke præcis, men vi runder det civile menneskes personlige ansvar for at leve bæredygtigt og tage initiativer til at leve mere grønt. Mens jeg taler om, hvordan man dog skal få oplyst den almindelige borger om klodens sande tilstand, taler min veninde om at vi ikke kan oplyse og forvente ændringer fra den almindelige samfundsborger. Ændringerne må komme fra oven, fra politikere, fra store virksomheder, fra dem der har magten. Jeg medgiver, at desto større magt desto større ansvar, men siger samtidig at det ene ikke udelukker det andet. De store virksomheders ansvar, statens ansvar, politikernes ansvar bliver ikke mindre ved at den almindelige samfundsborger, som du og jeg, tager et ansvar og vælger en grønnere hverdag og træffer nogle valg, der gør verden et bedre sted. Det handler om rammerne, mener min veninde, disse rammer, der skal sætte almindelige mennesker i stand til at handle ansvarlig, at træffe bæredygtige beslutninger osv.. Og det gør det også, mener jeg, men det handler i høj grad også om, at vi er samfundet. Som en generalforsamling tegner vi Foreningen Verden og der må vi sammen være med til at træffe beslutninger. Vi ved godt, at dem der brokker sig mest i foreninger, ofte er dem, der bruger mindst tid på at få foreningen til at fungere, arbejde for foreningens vel og give foreningen bedre eksistensvilkår. Det er også dem, der sjældnest møder op til generalforsamling. Men målet er vel, at få så mange som muligt til at kere sig om samfundet, Foreningen Verden, hvis Foreningen Verden skal bestå.

Har mennesker uden politisk ansvar et personligt ansvar for verdens beståen, kunne det følgende spørgsmål så lyde? Hvis vi ønsker at verden skal bestå, så må civile mennesker tage et personligt ansvar, ellers forgår verden i plastic og skrald og dårligtproducerede møbler, der kun er brugt i kort tid, og aviser og blade og …
Virksomhederne og politikerne har naturligvis også et ansvar. Og det bliver ikke mindre af, at den almindelige borger tager et ansvar. Man har ansvar som man har indflydelse, kunne en god tommelfingerregel lyde. Hvis man fulgte den, så ville ansvaret som den almindelige samfundsborger skal tage begrænse sig til deres eget liv, at tage ansvar for at leve bæredygtigt i sit eget liv, at vælge de bæredygtige løsninger i det omfang det er muligt. At tage ansvar for sine børns liv, at tage ansvar for det man kommer forbi på sin vej i sin dagligdag eksempelvis på sit arbejde, i sin fritid, når man er ude. Træffe de gode valg for verden i sit liv. For virksomheder ville det jo gælde, at det felt, de har indflydelse på i deres produktion/udøvelse, skal de tage ansvar for og samtidig være en god rollemodel for andre virksomheder. Det samme gælder politikere, men her er ansvaret endnu større og noget mere tyngende, for feltet for deres handlinger er så stor i og med de sætter lovgivningen og dermed sætter en stor del af den mulighedsbetingelse der er for at leve sådan at verden ikke går under om få år.

Spørgsmålet, der står tilbage, er måske ikke hvem der har ret, men hvad der er realistisk? Jeg tænker at man moralsk kan argumentere for at alle har et personligt ansvar, men er indsigten stor nok til at kræve ansvaret forvaltet?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s