Turister i København

Denne sommer har vi været meget væk fra København og derfor har vi heller næsten intet nået af det vanlige sommerprogram; en masse dage, hvor man kan nå alle byens kulturelle tilbud. Sidste år derimod, stod sommeren i flytningens tegn, hvorfor vi tilbragte næsten hele sommeren i byen. Nu er og bliver det jo luksuriøst at bo i København, da der er så utrolig mange gode oplevelser. Nej, her tænker jeg ikke kun på Tivoli og zoo. Det har vi vist prøvet, ikke?

Hvis vi havde haft en sommer i Kbh ville jeg have lavet en liste over hvad vi skulle opleve. Ikke en ufravigelig eller endelig liste, men en god inspirationsretningslinje, som vi kunne tage udgangspunkt i. Jeg vil ikke lave en liste til jer, men derimod dele to gode bud på, hvad jeg ville opleve med mit barn i København.

Solskinsruten
Hvis denne feriedag byder på solskin starter vi nok dagen med at spise en dejlig morgenmad på Alimentari (Njalsgade 19 c), hvorefter vi sætter kursen mod Højbro plads og indtager sæderne i en båd, der sejler os ud på en skøn havnerundfart. Vi ville sætte cyklerne på Højbro plads, hvis man ikke har cykler med til København, kan man evt leje cykler hos Baisikeli ved Dybbelsbro station. En cykel er et must i Solskinskøbenhavn. Når båden lagde til ved udgangspunktet på Højbro plads, ville vi tage vores cykler og slentre ind igennem byen til Gothersgade. På Gothersgade er der flere gode takeawaymuligheder, hvis man ikke er til pizza kunne man også sætte sig på Atalier September og spise en skøn avocadomad. Men vælger man pizza er det oplagt at tage den med i Kongens have og styre direkte imod Eventyrlegepladsen. En dejlig legeplads med plads til fantasien. Når pizzaen er spist og legene er leget, kan man købe en god is og sætte sig godt til rette i sæderne ved Dukketeatret i Kongens have. Der spiller de hver dag kl. 14 og 15 for både små og store. Hvis man stadig har lidt energi kunne man cykle til Papirøen og prøve Eksperimentarium City. Måske er det for ambitiøst for et par timers underholdning, men for os ved jeg, at det netop er så længe, vi kan klare at koncentrere os om en aktivitet, så medmindre min datter ender med at lade sig lokke ind i streetfoodmekkaet med det samme, så vil vi smutte en tur i Eksperimentarium.
Når dagen rinder ud og de små og store ben er ved at være trætte, så drejer vi direkte fra Experimentarium og ind til naboen Copenhagen streetfood, hvor vi vil lade vores næser vælge mellem andefedtfriterede fritter, koreanske friske ruller og lækre spareribs. Jeg ved vi skal prøve det hel, så vi komme igen og igen, til det er prøvet.
Når vi har spist skal vi nyde solnedgangen over Skuespilhuset i en liggestol med et lille tæppe over os. Sikke en dejlig solskinsdag i København.

København på en regnvejrsdag

Man kunne tro at det var kedeligt at være turist i egen by når det regner, men jeg ville alliere mig med de gode museer i Køben. Dem vi kender og bruger, men som man aldrig bliver færdig med. Selvom det regner, cykler vi alligevel, men hvis I er fristede af bil eller bus forstår jeg nu godt det. Vi ville starte med en croissant på Mirabelle på Nørrebro, og derefter cykle over til Zoologisk museum. Vi kender det og elsker det museum og kan blive ved med at opleve nyt på nyt. Jeg nyder også at se min datters progression i forståelsen af emnerne. Når dyrene var tæmmet, Darwin genopdaget og dinosaurerne genopstået fra de døde er sulten ved at melde sig igen og cyklerne fører os sikkert og hurtigt til Burger and Bun på gammel strand. Både løgringe og fritter, tak. Glyptoteket er altid klar i regnvejr og mumiernes kælder er evigt tryllebindende, så efter frokost er det klart vi skal den vej. Efter mumier og måske Man Ray er vi klar til macarons i museumscaféen. Hvis vi ikke havde gjort det en af de andre dage i ferien, kunne det være oplagt at gå forbi børnenes boghandel i Købmagergade. Der er udvalget størst og betjeningen bedst. Vi ville vælge nogle gode bøger og et par gode spil og så hurtigt hjem i ly for regnen og poppe popcorn og varme chokolade og læse bøger.

….hvis man synes, man skal stikke hovederne udenfor København en enkelt dag, kunne man sagtens tage E-toget til Ishøj og spadsere ned til Arken og se Bjørn Wiinblad udstilling. En tur på stranden før og/eller efter er helt oplagt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s