Lus, dates og selvstændighedsbesvær

Emnet denne uge blev åbenbart enlige forældre, for jeg skal da ellers lige love for at det har stået i den enlige forældres tegn. Både på den gode måde, men desværre har der også været et par lejligheder hvor jeg har måttet sande at selv mit meget strukturerede og evigt optimistiske jeg ikke har kunnet finde en løsning.

Som for eksempel da jeg, under morgenmaden forleden, så noget, der bevægede sig i min datters hår. Og opdagede, at hun havde lus. Ikke fordi det ikke kan håndteres som enlig forælder, det kan det sagtens. Hendes far kom, lusebehandling blev købt og jeg kunne tage på arbejde. Men derefter, hvad så? Hvem tjekker mig for lus? Ikke rigtig nogen, vel? Det er i hvert fald ikke det første, man spørger en date om. Og selvom jeg da har venindeaftaler, så har der ikke lige været nogen aftenaftaler i denne uge og derfor heller ingen jeg liiiige kan bede om at tjekke mig. Hold op hvor er det irriterende at måtte sande, at der er ting jeg bare ikke kan løse ved at tænke logisk og struktureret. Og optimistisk.

Nå, men min datters lus er væk. Mine har vist aldrig været der, og de kommer forhåbentlig heller ikke.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s