Du

Du besidder snart fire års erfaring med verden og fire års snarrådighed udi at få vristet is ud af din mor. Du er sjov og griner glad og gerne af sjove ting, også når du ikke helt forstår det. Du fandt på, at når pippi langstrømpe bader, slår hun koldbøtter og vasker sig i numsen hver gang hun runden rundt. Klask, klask, klask. Du driller mig, når du kan og aer min kind, når du vil være kærlig. Du ved, hvad der gør mig stolt og du fortæller mig, hvad jeg skal til at sige. Vi taler i munden på hinanden og siger ofte de samme ting. Du elsker gul, men ved at du som pige bør elske lyserød, dog har du fattet tydeligt at du, som moderne individ, skal kunne lide alle farver. Du ønsker dig blomster, sæber og popcorn til jul og fødselsdag. Din yndlingsmad er pasta med kødsauce eller ost. Rigtig ost. Du øser af din kærlighed og øser af dine ord. Dine ord flyder ud af munden på dig fra morgen til aften og det er smukt, at høre dine teorier om verden folde sig ud. Jeg elsker dig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s